Stegte sild
Kan købes, men smager langt fra så godt, som hvis du laver dem selv! Til 4 personer: 8 sild gerne fri for ben gnides med lidt salt på indersiden. Panering kan gøres med almindelig hvid hvedemel eller med rasp. Steg derefter silden i en varm pande med smør i. Steg silden med skindsiden nedad og hold på den øverste del af silden med en gaffel eller en paletkniv - på den måde holder silden en lukket form. Steg på begge sider i ca. 2 minutter afhængig af sildenes størrelse. Lad sildene afkøle. Til marinaden blandes 2 hakkede løg, 3dl eddike, 1dl sukker, lidt groftkværnet peber samt en lille dusk dild. Hæld marinaden ud over de stegte sild og lad det trække et par timer før servering.
|